fem årtier efter Johnny Cash er på Folsom Prison album blev indspillet, det forbliver så mytisk som nogensinde. Koncerten og dens stjerne Bar ind i den internationale fantasi og af forskellige grunde forlod den aldrig. Klædt i sit varemærke Sort den 13. januar 1968 fejrede han paradoksalt nok fængsel og forbud mod livet, mens han skabte et fordømmende portræt af fængselsoplevelsen, der prikkede æraens bekymring for samfundets udstødte., Det var også den første live optagelse af en fængselspræstation, og det krystalliserede Cash ‘ s dark image. Og så stak det ind i det offentlige lys chiseled indsatte Glen Sherley, som legemliggjorde Cashs tro på, at medfølelse med fanger kunne føre til forløsning for os alle.
De historier omkring Folsom album – udgivet år 50 år siden dette Kan – spiral op som en støv-djævel, idet der med det stemningsfyldt spekulationer om Cash ‘ s run-ins med loven og andre halve sandheder og skyggefulde legender., Holly .oods 2005 Walkalk the Line biopic portrætterede koncerten som noget, den ikke var, selvom den fik en ting rigtigt: på et meget grundlæggende niveau markerede Folsom en personlig og professionel renæssance for kontanter.
for At bringe det hele ned på jorden, Rolling Stone har kombineret aldrig-før-offentliggjorte interviews med tre vidner til Folsom Prison viser: Marshall Grant, en original medlem af Cash ‘s Tennessee To, der spillede bas og holdt sammen hans chef’ s maniske touring trup fra 1954 til 1980; trommeslager W. S., “Lykketræf” Holland, tidligere med rockabilly legenden Carl Perkins, der sluttede sig til Kontanter i 1960 og blev hos ham, indtil Cash ‘ s sidste tur i 1990’erne, og Jim Marshall, kongen af rock & roll fotografer, der er berømt for skud stort set alle pop musik stjerne i hans levetid, men tælles sig mest heldige at være sammen med sit kamera på Folsom Prison. Marshall og Grant døde i henholdsvis 2010 og 2011, mens Holland bor i dag i Jackson, Tennessee, og fronter et band, der hæder countrymusiklegenden hukommelse.,
de tre mænd genspor Cash ‘ s trin i Californiens Folsom fængsel på en kølig, grå dag og genoplive hans og juni Carters uhæmmede forestillinger for de mænd, der syntes at tælle kontanter som en af deres egne. Grant og Holland harken tilbage til Po .er of Cash præstation af Glen Sherley sang “Greystone Chapel” og derefter dens tragiske kølvandet. Og hvem vidste, at Manden i Sort ‘ s omgangskreds, der transporteres gennem fængslets porte både et skjult våben og pellets af hash, indtil og Grant Marshall åbenbaret det for første gang i disse interviews?,
mere overraskende er måske, at Folsom-koncerterne (Cash gjorde to den dag) var mere end en medfølelse for de indsatte, men også et trick til at lokke fra Cash et andet album, da hans stofbrug havde forpurret hans pladeproduktion. Hvilke yderligere hemmeligheder holder Folsom-historien? De kommende år kan fortælle.
VEJEN TIL FOLSOM
Marshall Tilskud: Dette var en måde at få noget ud af ham til at frigive, fordi vi ikke kunne få ham i studiet. Og da vi fik ham i studiet, han ville komme helt uforberedt. Han kom ind og ville begynde at skrive sange., Du kan ikke gøre det, fordi alle dele af vores karriere beviser, især med os og med ham, du var nødt til at få sangene, arbejde det op, have det klar til at gå. Det kunne vi ikke få ham til. Så det kom op gennem samtale, “Lad os lave et album på Folsom Prison.”
Fluke Holland: Jeg mener, vi skal til Folsom, og vi laver et Sho.der for at underholde fangerne, fordi de ikke kan komme ud for at blive underholdt. Det var som om vi bare gjorde en god gestus. Og jeg husker at sige, hvad angår at tjene penge, dette Sho., hvis du vil tape det og sælge det, vil det ikke sælge nok til at betale for tape., Jeg husker at sige, at to eller tre gange. Faktisk, jeg husker at sige det til Bob Johnston, der producerede ting. Og det viste sig at være en af de største ting på det tidspunkt, som Johnny Cash nogensinde gjorde.
Jim Marshall: jeg tror ikke, nogen af os vidste, hvor vigtigt det ville være. Jeg fotograferede den sidste Beatles-koncert i 1966. Det var 10.000 pladser uden udsolgt, fordi ingen vidste, at det ville være den sidste koncert, Beatles nogensinde gjorde. Men jeg var heldig at være på begge disse steder., Jeg tror, Folsom fik betydning gennem årene på grund af råheden af det og energien. Og det er fantastisk energien på den rekord. Men jeg vidste ikke på det tidspunkt, hvor vigtigt det ville være.
MG: John havde en reel følelse for ned og ud, for fangerne. For den slags. Han kom fra meget ydmyg begyndelse i Arkansas. Så selvom han erhvervede en masse ting i livet, følte han stadig for disse mennesker, og han gjorde det også meget indlysende. Han var så ægte med det. Og det var det, der bragte ham til fængsler., Og mange af dem vendte deres liv rundt på grund af vores vilje til at underholde dem, der fortalte dem, at vi var interesserede.
JM: jeg tror, John troede, at han bare gjorde offentligheden mere opmærksom på forholdene i fængslerne. Som talsmand, da han gjorde Sho .et, tror jeg ikke, han så sig selv som det. Jeg tror, han så sig selv som en entertainer, der kunne gøre en forskel i deres liv selv i en time.
MG: da vi kom til Folsom, var det så stille og så øde, og du kunne kun se et par fanger rundt., Jim Marshall tog billeder af John og June på bussen og af dem, der kom ud af bussen, og vi var alle derinde, og det var en rullende fængselscelle. Og så selv fra den tid, vi forlod den lille motel, som var to eller tre miles væk, det var en meget dyster atmosfære for alle. Det var svært at forklare. Der var bare ingen glæde her.
atmosfæren derinde er ulig noget sted, du nogensinde har været i hele dit liv. Det, du så udenfor, er det modsatte af det, du ser herinde. Og alle er kontrolleret. Alle bliver overvåget, også os. Vi var fanger i disse fængsler., Så den slags gjorde det ubehageligt. Det betød ikke, at fængselsvagterne ikke var pæne om det, men de havde regler og regler, som vi måtte overholde, og vi ville ikke bryde disse regler.
JM: VI er lige kommet af bussen. Og disse granitvægge er som 18 meter høje, og vi
stod af bussen inde i det andet sæt gigantiske porte, og de clanked lukket og John går, “Jim, den lyd har en følelse af varighed over det.”Du ved, jeg tænker,” Åh, for fanden.”Fordi kun et år før blev jeg arresteret for at skyde nogen., Jeg kunne have været derinde. Faktisk, jeg var på prøve, da vi gik til Folsom.
MG: jeg bar denne pistol ind i Folsom, som var en rigtig pistol, som vi brugte som en del af en gag på scenen. Du trykkede på aftrækkeren, og det ville ryge. Det var højt, og det var så sjovt, at folk bare absolut elskede det på Sho .et. Nå, jeg bar det i min bas taske. Jeg tænkte ikke på noget om det. Men da jeg gik for at få min bas ud, og jeg så pistolen i bashuset, jeg sagde, “Åh min Gud, Jeg er i Folsom fængsel med en pistol! Jeg vil nok tilbringe resten af mit liv her.,”Så jeg gik meget stille over til en sikkerhedsvagt, der var stationeret på scenen, og jeg forklarede ham nøjagtigt, hvad det hele handlede om, og jeg sagde: “jeg vil ikke have nogen problemer.”Han sagde,” Nå, bekymre dig ikke om det. Jeg vil få et par sikkerhedsvagter til at gå med mig, og vi vil tage det og forklare det til inspektøren, og vi vil låse den op, indtil du får klar til at gå.”
JM: jeg havde et par små bolde hash i min kamerataske, som jeg havde glemt, og de fandt det naturligvis ikke. Men kan du forestille dig at gå ind i et fængsel med nogle stoffer på dig? Gud!, Jeg havde Levi ‘s jeans på, og de sagde:” Du kan ikke komme ind med Levi ‘ s, fordi fangerne i deres blå jeans.”De måtte få et par khakis til mig.
SHO .et
FH: jeg kan huske så godt, det var de dage, hvor vi ikke havde skærme på scenen, og vi ikke kunne høre, hvad der foregik. Alt, hvad de havde, var dette hussystem. Og da kom igennem med sangen og gik til den næste sang, som John ville begynde at gøre, vi havde ingen ID.om, hvad det ville være. Så han begyndte at synge sangen, og vi kunne ikke høre. Vi ville bare begynde at spille noget., Vi vidste ikke, om vi gjorde det rigtige eller hvad som helst, men alt fungerede rigtig godt.
MG: Carl Perkins var på Sho .et, Statler – brødrene var på det, og det var også Juni-ikke Carter-familien, fordi vi følte, at det ikke var stedet at tage hele familien. Men John ville have juni, og vi følte, at vi selv kunne passe på hende sammen med fængselsvagterne. En kvinde er let at passe på, hvor fire eller fem kvinder kunne have været et problem, og det er grunden til, at Carters ikke var på det.,
Så Hugh Cherry går ud på scenen, og han introducerer Carl, han introducerer Statlers, og så går han ud, og han forklarer, at publikum, hvad han vil have dem til at gøre. Han sagde: “Johnny Cash gør sig klar til at komme ud, og når han kommer ud, skal du ikke sige noget. Klap ikke, stå ikke op, bare opfør dig som om han ikke er der. Han vil komme op til mikrofonen, og han vil sige, ‘Hej, Jeg er Johnny Cash. Og jeg vil have dig til at blæse taget af denne bygning.,”Han sagde,” Uanset hvilken støj du nogensinde har lavet, lad det ganges ti gange lige her, fordi du vil blive optaget.”Det var en kæmpe id.. Det var ikke min. Det var jo ikke Bob Johnstons, men det virkede. Den skare havde meget at gøre med det albums succes.
da Luther Perkins startede “Folsom Prison Blues” …. selvfølgelig havde de hørt “Folsom” før, og de vidste, at Luther ville sparke det af. Men da han begyndte at gøre det højt og tydeligt, vender alle sig mod Luther., Vi gjorde alle på scenen, og det gjorde de også, og de troede, at han var den største ting, der nogensinde hentede en guitar, som efter min mening, han var. Men han bankede disse mennesker for en løkke, og det tilføjede bare flamme til ilden fra introduktionen. Så efter den første guitarpause, Luther gjorde to pauser på det, John havde dem i håndfladen. Han kunne ikke gøre noget forkert.
JM: hvis Johnny ville have sagt, “kom nu, lad os gå ned herfra lige nu,” ville de have gjort det. De ville have fulgt efter ham. Han havde den tilstedeværelse.,da juni kom ud, gav de hende en inciterende applausrunde. Jeg var bekymret for, hvad de kunne råbe op, men ingen sagde noget. Det gik bare rigtig godt. De gjorde “Jackson”, og de gjorde en anden sang eller to, og fangerne elskede bare det. Hun var et stort aktiv på det Sho.. I denne periode i Johns liv ønskede han hende i hans nærvær til enhver tid. Det gjorde ingen forskel. Men jeg tror, han ville bare sørge for, at hun var sammen, fordi han følte, at med hende sammen, at han ville håndtere sit liv okay.,
JM: juni var fra Carter-familien, grundlæggerne af moderne countrymusik, så hun bragte hardcore country fans, traditionalisterne, til John. Jeg kaster måske bare min egen følelse ind, men mange mennesker accepterede John, fordi han var sammen med Juni, de die-hard country fans i publikum.
GLEN SHERLEY OG “GREYSTONE KAPEL”
MG: Floyd Gressett serveres indsatte i Folsom Prison. Og han blev bekendt med en fange kaldet Glen Sherley, og Glen havde skrevet nogle sange. Og han vidste, at Floyd kendte John., Dette var før Sho .et nogensinde var planlagt, eller vi var i færd med at planlægge det. Og han spurgte Pastor Gressett, om han kunne få en sang til John, fordi han ikke havde nogen id.i verden, hvordan man gør det. Så han sendte John sangen, før vi gik derover. Og John og os lærte ” Greystone Chapel.”Luther spillede kun rytme, fordi Carl spillede det hele.
FH: “Greystone Chapel” var så magtfuldt, og det sagde så meget af den måde, fængselslivet var, at John vidste, at det var noget fanger gerne ville have. Derfor kalder jeg altid Johnny Cash et grænsegeni. Han var så klog., Det var næsten som om han kunne se på publikum og fortælle, hvad de gerne ville høre.
han begyndte lige at synge det, og vi begyndte lige at spille det. Det havde et godt slag bag det. Det virkede bare som om han vidste, hvad de ville høre, og han var ligeglad med, om sikkerhed ikke ville have dem til at høre det.
MG: det var planlagt at fortælle Glen intet om det, men også de sad ham på forreste række. Så vi sparkede den af, og John fortalte fangerne om denne mand, der skrev denne sang, og hvordan han kom til ham gennem Floyd Gressett. Og han sagde: “vi vil gøre det, vi vil optage det.,”Og Glen smeltede lige i sit sæde. Vi startede “Greystone Chapel”, og John gjorde et fænomenalt arbejde på det. Han følte det bare fra tæerne og op. Og så efter det, John fortsatte med at få ham ud af fængslet.
efter at John fik ham ud af fængslet, besluttede han at han ville tage ham med på vejen med os, fordi der var meget reklame om ham, hvad John gjorde, og han troede, det ville give ham et løft, en indspilningskarriere eller noget. Han sang ret godt, men han var så nervøs hele tiden, at han ikke kunne synge et ord overhovedet., Han ville komme derop på scenen, og han ville bare ryste over det hele. Men Glen fik lidt svært at håndtere. Du kunne ikke få ham ud af sengen. Han gik til baren. Han ville kæmpe. Han elskede at kæmpe. Han ville slås med hvem som helst. Og jeg var bange for ham.
FH: Glen Sherley er den eneste person, jeg nogensinde har været omkring i mit liv, at jeg havde været bange for. Der var noget ved Glen Sherley, der var anderledes for mig. Han var, vil vi sige, en stor stjerne i fængslet, en stor superstjerne., Han havde været der det meste af sit liv, og han vidste alle rebene, og han vidste, hvordan man får hvad han ville, og han kom ud i denne verden af underholdning, som var uslebne. Kun de stærke kan overleve i underholdningsverdenen. Og Glen kunne ikke klare omverdenen.
MG: så jeg talte med ham, “Glen, når du er her, skal du være hurtig. Du bliver ved med at savne fly. Du er nødt til at komme om bord på flyet. Du må følge efter mig. Jeg giver dig en rejseplan over alt, og alt hvad du skal gøre er at læse det og gøre det. Det er bare så enkelt.,”Han røg en cigaret og sad der, og han sagde:” Jeg elsker dig som en bror. Men ved du, hvad jeg virkelig gerne vil gøre ved dig?”Og jeg sagde,” Nå nej, Glen, det gør jeg ikke. “han sagde,” Hvad jeg virkelig gerne vil gøre, er at få en slagterkniv, og jeg vil gerne begynde at skære jer alle til helvede. Jeg vil gerne dræne hver eneste dråbe blod i din krop ud på den etage.”
så jeg går til John og June, og jeg var ligesom, ” John, det er forbi. Det er lige forbi. Vi kan ikke få ham herop, fordi han har gjort det meget, meget klart, hvad han vil gøre for mig., Hvis han gjorde det klart for mig, vil han gøre det mod dig, han vil gøre det mod alle på dette band, han vil voldtage en af pigerne.”Og John sagde,” Jeg forstår, hvad du siger, Marshall, jeg forstår meget klart, hvad du siger.”Og han sagde,” bare lad mig klare det.”Så Glen flyttede tilbage til Californien og gik på arbejde på en gård. Jeg regner med, at det var mere, end han kunne stå, for en dag trak han bare en pistol ud af lommen og satte den til sit tempel og satte en kugle gennem hovedet.fh: jeg tror ikke, at John nogensinde beskyldte sig selv for Glens død. Og det synes jeg ikke, han skulle have gjort., Jeg ved ikke, hvorfor han selv ville tænke på at bebrejde sig selv for, hvad der skete. Jeg tror, han altid troede, han gjorde Glen en stor tjeneste. Sandsynligvis, hvis Glen aldrig var kommet ud af fængslet, havde han sandsynligvis levet lige nu, eller levede sikkert mange, mange år længere end han gjorde. Fordi det var lettere for ham derinde.
MG: Jeg tror, John følte – han sagde ikke dette – men jeg tror, han følte, at han gav Glen et skud på livet, og det gjorde han.,FH: efter at albummet blev udgivet og blive et hit, firedoblet det mængden af mennesker, der vidste om Johnny Cash. Og så kom San albumuentin albummet. Jeg tror, det er de to ting, der skyrocketed ham til stjernestatus. Så var det, der satte prikken over i ‘ et, som vi kalder det, i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne , da vi gjorde det ugentlige ABC net .ork SHO., og selvfølgelig var det lige færdigt. Jeg ved ikke, om det kunne være sket, selvom, hvis fængselsudstillingerne ikke var sket før det. Det satte Johnny Cash op.,
JM: jeg tror Folsom har 10 gange energien fra San .uentin. San Foluentin er fantastisk, men for mig er Folsom sandsynligvis en af de store plader, der nogensinde er lavet. Den råhed Folsom jeg tror er, hvad der gør det. Sådan. Virkelig simpelt. Sanentinuentin blev optaget på to otte spor, de havde et filmbesætning, du ved, det var en stor produktion. Folsom, de satte en mikrofon deroppe. Det var det. Det var ret simpelt. Men jeg tror, at enkelheden fangede øjeblikket. Der var ingen dikkedarer. Det var grundlæggende. Og jeg tror, det slog en akkord med folk. Og hans ord var ærlige. Der var ingen kompleks poesi., Det var lige helt ned til det.
Sgt. Pepper ‘ S, er du erfaren?, Pet Sounds, Dylans Blonde på Blonde, jeg tror, at Folsom er lige så vigtig som disse plader. Det var kun på grund af intensiteten af Johns præstationer der. Det var virkeligheden, råheden, ærligheden hos Folsom, der gjorde denne rekord vigtig. vi havde lavet nogle gode optegnelser, men de var så få og langt imellem, da vi kom til Folsom. En plade ville komme ud, og den var populær i et stykke tid, men du kunne føle, at den gik ned igen. Det var som en rutsjebane., Men da dette album kom ud, vendte det bare alt i vores liv rundt. Vores karriere blev vendt rundt. John var ved at blive, hvad han fortjente.
han blev så populær med fængselsudstillingerne, at han følte, at han ville være en god talsmand for fængselsbefolkningen, og det var han. Og han talte mange gange på vegne af fangerne, for det er bare den måde, han følte på disse ned og ud mennesker. Du kan ikke finde mange mennesker mere nede og ud end en fange.,
JM: jeg tror, at John virkelig troede, at han gjorde tingene bedre for fangerne ved at gå og lave koncerter for dem. Og han gjorde fangernes sag mere tilgængelig for offentligheden, fordi han var sådan en højprofileret person. Og jeg tror, at han virkelig troede, at han gjorde en god ting. Han havde den aura af at være en af dem. Uanset om det blev undfanget eller tænkt på, eller det bare skete i løbet af årene, det skete. Jeg tror ikke, han tænkte så meget på det., Men jeg tror virkelig, at han troede, at han gjorde en god ting i fængsler. Og det viste sig, at Folsom var en af de største sælgende landeposter gennem tidene.